TIl Cilu Strik nørkleaftener mødes vi 16-18 nøklere på alle niveauer. Formålet er at hygge sammen, få inspiration og hjælp til igangværende projekter.
Der serveres kaffe, the, vand og noget sødt til - alt inklusiv i prisen.
Nørkleaftenen starter kl. 18, men du kan komme som det passer dig - vi plejer at sidde 2-2,5 time - og butikken er åben hele aftenen.
Jeg håber du har lyst til at være med - sig endelig til hvis du har spørgsmål.
Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke - du er velkommen til at give den til en anden eller melde afbud - så giver jeg den til en der er på venteliste.
TEMA den 29. oktober
Vi sætter fokus på vores garnrester hjemme i skuffer og skabe. Tag dine garnrester med og strikkepinde - så kan du lade dig inspirere af nogle små, mellem eller store projekter du kan kaste dig ud i denne aften. Der vil være mulighed for at bytte garn med andre - og jeg har et lille udvalg der indgår i garn-byt standen også.
Forinden denne temaaften sender jeg nogle bud på projekter så man kan være lidt mere afklaret inden man møder op! Dette sendes ud til jer nogle dage i forvejen.
Jeg vil se om jeg kan finde nogle gratis opskrifter i restgarn vi kan lade gå rundt til inspiration også.
Hvis du også var med den 14. september kan du fortsætte med projektet eller vise det færdige arbejde frem.
Det er ikke et krav at ville arbejde med rester denne aften - det er blot et tilbud.
Velkommen!