Ved køb får du tilsendt link med ordrebekræftelsen, hvorefter du kan downloade opskriften.
Ønskes den printet ud, bedes du tage kontakt til butikken, eller kigge forbi.
Camilla fra Skovcreations beskriver dette skønne tørklæde således:
Snowdrop Scarf er opkaldt efter vintergækken, da min inspiration kommer herfra. Det fine lille tørklæde kan bindes i halsen og bruges langt ind i de lunere måneder.
Tørklædet strikkes fra spids til spids, med udtagninger for at gøre det bredere på midten, for derefter at blive gjort smalt igen med indtagninger.
Du kan derfor snildt justere på det, hvis du ønsker det kortere eller længere. Mønstret er også nemt for begyndere, da det udelukkende består af ret- og vrangmasker.
Størrelser
Onesize
Mål
12 cm bred, 102 cm lang
Vejledende pinde
Rundpind 4,0 mm, 60 cm
Garnalternatliv fra Cilu Strik og garnforbrug
Alternativ 1: 2 nøgler Merino 120 fra Lang Yarns (120 m/50 g- strikkefasthed 22 m på pind 3,5) evt. sammen med 1 tråd fra 1 nøgle Lace Silk Mohair - også fra Lang Yarns (310 m/25 g)
Alternativ 2: 2 nøgler Baby Alpaka fra Lang Yarns (170 m/50 g - strikkefasthed 26 m på pind 3) - evt også sammen med 1 tråd Lace Silk Mohair.
Alternativ 3: 2 nøgler Mitu fra Rauma (100 m/50 gram - strikkefasthed 22-20 m på pind 3,5-4)
Strikkefasthed
21 m = 10 cm i mønsterrapport på pind 4,00 mm