Nova Scarf strikkes frem og tilbage i retstrik, med en i-cordkant langs tørklædets ene side. Nova Scarf strikkes i tre sekvenser. En sekvens med udtagninger, en midtersekvens og en sekvens med indtagninger.
På YouTube findes en hjælpevideo som introducerer dig til arbejdsgangen. Videoen viser dig, hvordan scarfet er opbygget, og hvordan du starter op, strikker i-cord og omslag. Du kan finde hjælpevideoen ved at søge på Nova Scarf på Youtube eller ved at scanne QR-koden bagerst i opskriften.
Cilu Strik anbefaler.
Dette scarf kan strikkes i mange kvaliteter - men den jeg holder mest af er enten Lang Yarns Merino 200 Bebe enten med eller uden en tråd mohair, alternativt i Lang Yarns Baby Alpaka.
Jeg bruger 1 nøgle af disse kvaliteter, og laver det oftest længere end i opskriften, så jeg får udnyttet garnet helt.