Evelin Sjal er et smukt, feminint, lækkert og ikke mindst stort og dejligt varmt sjal.
Evelin Sjal slås op med Judy’s magiske opslag. Det strikkes frem og tilbage på rundpind i perlerib og formes ved hjælp af vendepinde. Sjalet afsluttes til sidst med den fineste hæklede muslingekant hele vejen rundt.
Størrelser
Lille (Mellem) Stor
Arbejdets mål
Fra spids til spids: ca. 169,5 (204) 238 cm
Højde på midten: ca. 27 (32) 37 cm
Strikkefasthed
21 m x 36 p = 10 x 10 cm i perlerib
Vejledende pinde
2 rundpinde 4 mm (helst 120 cm, men kanstrikkes på 80 cm)
Hæklenål 3 mm
Materialer
250 (350) 400 g The Merry Merino 110 GOTS fra Kremke Soul Wool (50 g = 110 m) eller 250 (350) 400 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Garnalternativ hos Cilu Strik er Merino 120 fra Lang Yarns i samme mængde.
Andet tilbehør
Maskemarkører
Maskewirer eller en rest garn (valgfrit)
Nål uden spids
Farver
Det blå Evelin Sjal er strikket i The Merry Merino 110 GOTS fra Kremke Soul Wool i farven Ink [25] i str. Stor.
Det rosa Evelin Sjal er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Ferskenblomst [4033] i str. Mellem.
Opskrifter i samme serie
Evelin Sjal er en del af Familien Hansen serien, der er består af perlerib og den karakteristiske hæklede muslingekant. Serien indeholder også følgende opskrifter: Virginia Pandebånd, Elinor Vanter og Stine Scrunchie.