Augusta Flæsetop Mini er en sød og feminin bluse, der strikkes oppefra og ned i glatstrik.
Du starter med at strikke rygstykket frem og tilbage på pinden. Herefter strikkes skuldrene og forstykket, og til sidst strikkes kroppen rundt. Flæserne dannes ved hjælp af vendepinde.
I halsåbningen, på flæserne og i bunden af toppen strikkes der i-cord kanter.
Størrelser
1-2 (2-4) 4-6 (6-8) 8-10 år
Arbejdets mål
Overvidde: 52 (59) 66 (71,5) 75 cm
Ærmegabets dybde: 14,5 (16) 17 (18,5) 19,5 cm
Længde: 33 (35,5) 38 (40,5) 45,5 cm
Strikkefasthed
23 m x 31 p = 10 x 10 cm glatstrik
Vejledende pinde
Rundpind 3,5 mm (40 cm eller 60 cm)
Hæklenål 3 mm til str. 1-2 år
Materialer
150 (200) 200 (250) 300 g Line fra Sandnes Garn (50 g = 110 m)
1 knap til str. 1-2 år
Garnalternativ fra Cilu Strik - Merino 120 (50 g = 120), Puno fra Rauma (50 g = 110 m)
Andet tilbehør
Maskemarkører
Maskewirer eller en rest garn
Nål uden spids
Bemærk: Du skal kende brystmålet på barnet, som du strikker til (målt tæt om brystet uden tøj), inden du vælger størrelse. Læg ca. 7 cm. til brystmålet og sammenlign med overvidden angivet i opskriften. Ligger tallet mellem to størrelser, så vælg den største.
Vær opmærksom på, at str. 1-2 år har en kile i nakken, der lukkes med en knap. Det skønnes, at det maksimale hovedomfang, der passer til denne størrelse er 50 cm. Har barnet, du strikker til, et større hovedomfang, kan kilen evt. laves dybere.